Du læser version 1 af denne tekst. Den var gældende fra 8. august 2026 og er ikke længere den aktuelle.Se den gældende version

Privatlivspolitik

Sådan behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med EPN Conference

Version 1 · gældende fra 8. august 2026

1. Dataansvarlig

Den dataansvarlige for de personoplysninger, du afgiver i forbindelse med køb af billet til European Palestinian Network Conference, er:

Puls48
CVR-nr. 35905332
Stamholmen 175, 1. sal
2650 Hvidovre, Danmark
info@ep-network.net

2. Hvilke oplysninger indsamler vi?

Vi indsamler følgende oplysninger, afhængigt af hvordan du bruger vores tjenester:

Ved tilmelding og køb: navn, e-mailadresse, telefonnummer, land, køn, aldersgruppe, profession og organisation. Køber du billet til en person under 18 år, registrerer vi desuden hvem den myndige deltager i samme ordre er.

Ved levering af fysiske varer: leveringsadresse.

Ved brug af transport- og logistikydelser: flynummer, ankomst- og afgangstidspunkt, lufthavn, hotelnavn og hoteladresse, samt eventuelle bemærkninger du selv angiver.

Fotografier: billeder du uploader til brug for identifikation ved afhentning eller til dit deltagerbadge. Chauffører kan se billeder af de gæster, de er tildelt, og gæster kan se billede af deres tildelte chauffør. Administratorer har adgang til alle billeder.

Ved udlæg og refusion: dit navn, kontooplysninger (registrerings- og kontonummer, eller IBAN og BIC ved udenlandsk konto) og den kvittering du indsender. Kontooplysningerne opbevares krypteret.

Ved henvendelser: navn, e-mailadresse og indholdet af din besked. Ved pressehenvendelser desuden medienavn, rolle og telefonnummer.

Automatisk: tekniske oplysninger om din brug af tjenesten, herunder log over afsendte e-mails og SMS-beskeder til dig.

3. Formål og retsgrundlag

Vi behandler dine oplysninger for at administrere din tilmelding og levere de ydelser, du har bestilt (GDPR art. 6, stk. 1, litra b — opfyldelse af kontrakt). Oplysninger om kontaktsamtykke behandles på grundlag af dit frivillige samtykke (art. 6, stk. 1, litra a), som du til enhver tid kan trække tilbage.

4. Modtagere af oplysninger

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende databehandlere, som behandler oplysningerne på vores vegne og efter vores instruks:

ModtagerFormålOplysninger
StripeBetalingsbehandlingBeløb, ordrereference, e-mailadresse
Vipps MobilePayBetalingsbehandlingBeløb, ordrereference
BrevoAfsendelse af e-mailNavn, e-mailadresse, indholdet af de e-mails vi sender dig
TwilioAfsendelse af SMSTelefonnummer, beskedindhold
Google (Gemini)Strukturering af tilmeldingsoplysninger indtastet af en administratorNavn, e-mailadresse, telefonnummer, land, køn, aldersgruppe, profession
Google (Wallet)Udstedelse af digital billetNavn, billet-token, oplysninger om arrangementet
Apple (Wallet)Udstedelse af digital billetNavn, billet-token
Visma DineroBogføring af udlæg og bilagKvitteringsfil, bilagsbeskrivelse

Kortoplysninger indtastes direkte hos vores betalingsudbyder og passerer aldrig vores egne systemer.

Enkelte af vores databehandlere er etableret uden for EU/EØS. Overførsel sker i så fald på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller en gyldig overførselsmekanisme.

Ud over ovenstående videregiver vi ikke dine personoplysninger til tredjeparter, medmindre vi er forpligtet til det ved lov.

5. Opbevaring

Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt til det formål, de er indsamlet til:

OplysningOpbevaringsperiode
Regnskabsmateriale (beløb, betalingsreferencer, bilag)5 år efter udløbet af det regnskabsår, oplysningerne vedrører
Deltageroplysninger ud over det regnskabsmæssigt nødvendige12 måneder efter arrangementet, hvorefter de minimeres
Fotografier uploadet til identifikation eller badge30 dage efter arrangementets afslutning
Rejse- og transportoplysninger90 dage efter arrangementets afslutning
Kontooplysninger til udbetaling af udlæg90 dage efter udbetaling
Log over afsendte e-mails og SMS-beskeder12 måneder
Henvendelser via kontakt- og presseformular24 måneder
Engangskoder til verificering og loginSlettes ved udløb
Tilmelding til nyhedsbrevIndtil du framelder dig

Når opbevaringsperioden udløber, slettes oplysningerne eller anonymiseres, så de ikke længere kan henføres til dig.

Når vi anonymiserer eller sletter dine oplysninger, kan de fortsat findes i vores sikkerhedskopier, indtil disse udløber. Vi tager dagligt sikkerhedskopi af hele serveren og gemmer de seneste syv, hvorefter de ældste slettes automatisk. Senest syv dage efter en sletning er oplysningerne derfor også væk derfra. Sikkerhedskopier anvendes udelukkende til gendannelse i tilfælde af datatab.

6. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i, berigtigelse af, sletning af og begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, samt ret til dataportabilitet. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet (dt.dk). Send en anmodning til info@ep-network.net, og vi svarer inden for 30 dage.

7. Cookies og teknologi

Vi anvender følgende cookies og tilsvarende teknologier:

Nødvendige — kræver ikke samtykke:

  • `epn_portal` — holder dig logget ind i deltagerportalen
  • `epn_admin` — holder administratorer logget ind
  • Dit registrerede cookiesamtykke, så vi ikke spørger dig igen ved hvert besøg
  • Din indkøbskurv, som gemmes lokalt i din browser

Vi anvender ikke analyse-, statistik- eller markedsføringscookies. Skulle det ændre sig, indhenter vi dit samtykke først.

Du kan til enhver tid ændre dit valg via cookieindstillingerne nederst på siden.

8. Ændringer

Denne privatlivspolitik kan opdateres ved væsentlige ændringer i vores databehandling. Gældende version er altid tilgængelig på ep-network.net. Senest opdateret: juni 2026.